Leoparddrengens
Public Key

tirsdag den 13. oktober 2009, kl. 23.59

10 Things I Love About Me

Jeg har modtaget en award! En You Awesome Girl Award! Det er jeg meget stolt af - mange take til awesome M, som sendte den videre til mig.

Man kunne jo måske tro, at jeg ville blive underlig over at modtage sådan en pigeting, men slet ikke; jeg hviler trygt i min viden om hvem jeg er, og jeg er vant til pigeting. Og så har vores alle sammens macho-Morfar jo også fået den, så jeg ser ingen ko på isen.

Man skal jo fortælle 10 ting om sig selv, jeg har i modsætning til fleste valgt at anlægge en positiv synsvinkel på mig selv, og holde mig fra for meget humor og ironi. Det kan hurtigt virke trættende i sådan en sammenhæng, finder jeg. Lidt trist at andre modtagere af prisen ikke har forstået det.

Eller kort sagt - hvis man ikke kan tage sig selv seriøst, hvorfor skulle andre så?

Here goes:

  1. Til min samling af leopard-beklædningsgenstande kan jeg snart tilføje leopard-lommetørklæder. For ærlig talt, hvis man har et leopard-jakkesæt, som jeg gerne skulle have indenfor et par dage, må man da også have lommetørklæder der matcher i jakkelommen!
  2. Jeg elsker at gå, og jeg hader biler. Fra mine yngste teenageår har jeg elsket at gå i Københavns gader om natten, og føle rytmen i byen og mine tanker falde på plads - heldigvis var der ingen fodlænker dengang.

    Tilgengæld har jeg aldrig prøvet at køre bil, har ikke kørekort, og ønsker heller ikke at få det.

    Det største problem ved ikke at have kørekort er, at folk tror det er blevet bortdømt.
  3. Jeg har fået at vide, når jeg møder nogen IRL som har været inde og læse min blog, at jeg kommer med lidt for intime detaljer. Jeg har svært ved at se problemet - og for mig er det nærmest en af hovedgrundende til at have en blog, i det jeg bruger den til at bekæmpe min naturlige indadvendthed.
  4. Jeg er ikke omskåret - på trods af delvis jødiske rødder. Alligevel kan man måske tro jeg er det, hvis man ser mig nøgen. Det skyldes at jeg siden engang i den tidlige pubertet, har haft min forhud tilbage. Og faktisk kan det slet ikke dække hele mit pikhovede selv hvis jeg prøver.

    Jeg kan huske jeg havde problemer med at få forhuden tilbage, men prøvede virkelig meget, og så var der et *dang* og en stikkende smerte, og en fornemmelse af at en elastik var gået i stykker. Så jeg har vel haft en forhudsforsnævring - eller retter en pikhovedeforstørring, for det er nok snarest det der er stort.

    Især under bestemte omstændigheder.
  5. Jeg er utrolig beskeden. Jeg er selvfølgelig godt klar over - for jeg er også ret klarsynet - at en del som læser min blog kan få det indtryk at jeg er meget forfængelig, selvfed og pralende. Det kan jeg også godt forstå - sådan kan det sikkert opfattes - men jeg kan forsikre, at jeg er mindre forfængelig, selvfed og pralende end enhversomhelst anden ville være, hvis de var mig.
  6. Jeg holder meget af humor og leg med ord. Og jeg forstår og sætter pris på de fleste vittigheder; men der er nogen, jeg ikke forstår - for eksempel fatter jeg ikke Brian Mikkelsen.
  7. At danse er en del af mit liv jeg ikke helt ved hvor kommer fra, men som jeg ikke kan leve uden - og ofte bruger som en form for terapi.
  8. Mange, mange mennesker går ud fra jeg er bøsse, men jeg er ganske, ganske straight. Min mere-eller-mindre-første-gang sagde det sådan, at jeg fik hende til at tænke på David Bowie. Det havde jeg ikke noget imod.
  9. De fleste som følger min blog er kvinder. Det har jeg det absolut fint med, for jeg elsker kvinder, og det er på mange måder dem jeg skriver til (udover til mig selv).

    Og jeg kan huske, da jeg begyndte at læse andre danske blogs omkring nytår, at jeg læste en kvinde der skrev at der var for få sexede mande-blogs. Jeg bestemte mig for, at det helst ikke skulle gælde min. For jeg synes jo dybest set jeg er ret sexet.
  10. Jeg har to gennemgående lægelige problemer: tendens til depression, og diverse hudlidelser. Begge dele er dog nogle jeg har lært i hvertfald at acceptere, og på sin vis også elske som en del af mig. Hvilket i øvrigt gør dem lettere at arbejde med.
Og så skal prisen jo gives videre. Jeg har før set at den er givet videre til flere, så det vil jeg også tillade mig. Især fordi den meget vel kan ende blindt det ene sted.

Min første modtager er nemlig Belle Blues, som er gået under jorden får nogle måneder siden. Vistnok noget med at hun læser bøger i omegnene af Murmansk... eller noget. Men jeg savner hende, og håber at jeg på denne måde kan få hende til at give lyd fra sig, og måske komme med en update på hvad hun laver. For Belle... you are one awesome girl!

Min anden modtager vælger jeg lidt for ikke at ryge helt tilbage på pige-siden - for ganske vist er det En Dukkes Fortælling, men Erna Lola arbejder hårdt & bevidst på at blive en gammel mand. Også en awesome girl!

Tilbage er så blot at bukke & takke for prisen endu en gang, og jeg trækker mig ydmygst og småfjærtende tilbage.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

1 kommentarer:

Etstykkemedlis sagde ...

Leo... det er jo fantastisk:)

Tak for indblikket i dig