Selvlært danser

Når jeg nu påstår overfor folk, at denne blog fungerer lidt som en FAQ, må jeg vel også se at få besvaret nogle af de mest frequently asked.



Og toppen af det må vel næsten være, hvor jeg har lært at danse.Svaret er ingen steder. Eller måske lidt fra Eldorado? Jeg ved det ikke.



Jeg ved, at første gang jeg bemærkede at der var en speciel reaktion var ved en familiefest, hvor jeg og min bror slog os løs til The Number of the Beast (Iron Maiden). Skolefester skete der vist ikke det store til. Men da jeg begyndte at gå i byen - i starten var det mest U-Matic, og siden Kracnapolsky, fik piben en noget anden lyd, og jeg opdagede at jeg åbenbart kunne noget særligt.



Bedømt ud fra folks reaktion - for som jeg selv følte det gjorde jeg som jeg troede man skulle. Men det var åbenbart lidt specielt.



Mere vigtigt er nok, at jeg i dansen har fundet en form at udtrykke mig på, som de fleste nok ikke forstår. Men jeg har hørt musikere tale om musikken som en form for sprog som musikere forstår indbyrdes, på tværs af alle mulige andre sproglige barrierer. Og den samme oplevelse har jeg med dans - som nogen gange er kommet meget konkret til udtryk.



Men idet jeg ellers ikke er jordens mest kommunikerende menneske, har dansen nok fået en endnu mere central betydning for mig, end den ellers ville have haft.

Tweet

Ceterum censeo Facebook esse delendam.