Leoparddrengens
Public Key

mandag den 10. august 2009, kl. 23.24

Nu ved jeg vist hvad jeg laver til vinter


Yummy. Jeg har ikke holdt mig særlig opdateret på spilfronten på det seneste - men jeg kom i dag til at kigge nærmere på et brev fra BioWare, mit absolutte favorit spilfirma (som har leveret RPG klassikere som Baldur's Gate og Neverwinter Nights serierne).

Som reklamerede lidt for spillet Dragon Age: Origins. Til at starte med havde jeg lidt svært ved at finde rundt i det, og finde ud af hvad det gik ud på. Men jeg fandt så ud af, at det er et RPG i stil med Baldur's Gate, bare opdateret, mere dystert (voldeligt?) - men med det samme fokus på historier, sideplots og ændringer i historie i forhold til egne valg.

I modsætning til Baldur's Gate og Neverwinter, som var baseret på henholdsvis AD&D 2nd ed og D&D 3.0 er Dragon Age deres eget system. Hvilket vel også et sted giver dem friere hænder i forhold til hvor langt de må gå, volds- & sex-mæssigt. De lyder ikke ligefrem som om de regner med at spillet vil få en rating, som siger det er egnet for børn. (Efter at have fundet logoet her, kan jeg se det lader til at blive 18+)

Fra hvad jeg indtil videre har læst og set, bliver det fedt.... så fedt. Mit yndlingsspil til PC - måske bortset fra Civilization - er Baldur's Gate II - Shadows of Amn. Hvis de kan lave noget der bare måler sig lidt med oplevelsen af at spille det spil, vil jeg være lykkelig. Men jeg har faktisk forhåbninger om at de overgår det med den her.

Man kan blandt andet læse et preview her.




Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: