Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 29. august 2009, kl. 05.29

Lidt dødt og interessant!?

Det var generelt en aften på Amigo der ikke rigtigt ville løfte sig. Og sådan en aften hvor jeg ikke ærgrede mig over at andre ikke bestilte musik, men over at de gjorde... for så lad dog mig eller jukeboxen håndtere det, hvis I ikke kan finde på bedre.

Ok, det var ikke dårligt, men det var gumpetungt i forhold til dans. Så jeg fik taget nogle meget energiske ture når jeg selv havde bestilt, og så lange pauser ind imellem.

Hvilket medførte at jeg fik drukket alt for meget øl i pauserne, og da jeg egentlig havde bestemt mig for at gå hjem - bortset fra jeg lige ville tage Poker Face med, fik jeg en uimodståelig trang til at tømme min mavesæk. Ganske teenageagtigt.

Og lige umiddelbart efter det, slog det ikke fejl, at der kom til at foregå hvad jeg vil kalde et romantisk intermezzo; som måske kan udvikle sig, og det kan måske blive interessant. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, blot nøjes med at konstatere at timingen kunne have været bedre, kyssemæssigt...

Men også konstatere, at spændende ting måske kan ske i den nærmeste fremtid?

(Under alle omstændigheder er der vel ingen tvivl om, at jeg er på vej ind i interessante tider, som kineserne måske ville sige?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: