Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 20. juni 2009, kl. 10.54

10-4 til T4


Jeg var jo inde og se Terminator: Salvation i går. Og den holdt sgu vand. Titlen burde dog måske have heddet Redemption i stedet for Salvation, men det ville nok ikke sælge så meget.

Vi var en mindre skare i Imperial, det kan ikke have været rart for Nordisk Film med så få en fredag aften. Men jeg var glad for den stadig gik der her 1 dage efter premiere. Og der gik faktisk noget premiere-stemning i den undervejs, og vi endte med at klappe af filmen.

Hvis man intet kender til Terminator universet, skal man ikke se den film. Eller - det kan man måske godt, men man vil ikke fange halvdelen af den. Og hvis man går ind, og forventer at den er ligesom de tidligere, bliver man også overrasket.

Vi befinder os i en post-apokalyptisk verden, så setupet giver en del mindelser til Mad Max på flere måder. Men grundliggende er selvfølgelig kampen mellem mennesker og maskiner. Det kom lidt bag på mig menneskene var så veludrustede som de var, jeg troede nærmest de ville kæmpe fra jordhuler; men det kan jo også være de når til det stadie.

Hovedhistorien er John Connor, der må forsøge at redde sin far, Kyle Reese; som jo er en del yngre end han, da han først bliver far til ham engang i fremtiden, i fortiden... (Jeg overvejede om der ville komme en replik som , "Kyle, your my father!", eller "Kyle, I'm your son!" - men det blev vi forskånet for.)

Derudover er der darkhorsen, Marcus, som vi ser blive henrettet i filmens start, i fortiden - men inden donerer han sin krop til en kræftramt og skaldet (I like!) Helena Bonham Carter, som arbejder for CyberDyne.

Vi ved ikke rigtigt hvad hans rolle er - og lad det blive ved det, udover at det er ham der fik mig til at mene den kunne hedde Redemption i stedet for Salvation (John Connor repræsenterer Salvation).

Der er mange citater og henvisninger til de tidligere film, men ikke så mange at det bliver for meget. Og filmen er ganske sin egen, med nogle fantastiske actionsekvenser, der gjorde mig helt forpustet - og der skal ellers noget til i vore dage. Velcastet - min eneste anke der, er lidt for stor lighed mellem John Connor og Marcus, som i filmens start kunne virke lidt forvirrende, men det kan forsvares.
Der er så også lagt nogle overraskelser ind, men dem vil jeg lade være at afsløre her!

Hvis jeg skal brokke mig over noget, må det være at der er hvad der virker som nogle huller undervejs. De bliver højst sandsynligyt fyldt ud i DVD udgaven, der er en halv time længere. (Film-udgaven er faktisk kun på omkring godt halvanden time, en sjældenhed i vore dage, men det er fint her.)

I helheden var jeg ganske begejstret for den, og har været i godt humør på grund af den hele dagen; og kom til at købe første sæson af Sarah Connor Chronicles - men det havde jeg jo også tænkt mig at gøre, så det var jo fint nok.

Er man til den slags - så se den!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: