Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 18. april 2009, kl. 21.47

Afsløring: accessories

Well, strengt taget ved jeg ikke om Accessories er den korrkte betegnelse. Men whatever. Nu har jeg ihvertfald spændt buen hårdt nok, og det er tid til at røbe hvad jeg satser på at have på til premieren på de nye af lim-lugtende Leopardsko (udover leoparddragt, selvfølgelig).

Den første ting er et par stykker af sådan en tingest her:

Kontaktlinser med katteøjne! Okay, ved godt det ikke er helt nyt - og måske lidt plat alene. Men sammen med dragt håber jeg det bliver et hit. Jeg lurede lidt på dem (og andre typer) for nogle år siden, men dengang mener jeg ikke man kunne få dem med styrke, og så er der ikke meget sjov i det for nogen (især ikke dem jeg tonser ind i). Men nu har jeg fundet dem i virksomme udgaver, og altså købt et par stykker. Der er godt nok ikke korrektion for bygningsfejl, så kommer sikkert til at se dobbelt. Men det kan alkohol måske korrigere for?

Men da jeg nu google "leopard eyes" fandt jeg ingen linser (de er kun lavet med katteøjne, men what's the diff) - tilgengæld så jeg nogen der havde lavet øjenskygge-påmalinger med leopardmønster. Jeg tænkte, ok, det ser cool ud, men det har jeg ikke tålmodighed - og næppe heller evner - til. Men opdagede så et amerikansk site som sælger sådan nogle easy-on nærmest plastre med et færdigt øjenskygge mønster. Herunder deres "leopard lounge", som jeg altså så har købt nogle stykker af. (+ nogle andre der måske går godt med Zappo).

Jeg overvejer så også en sort læbestift - leoparder har jo sorte læber; men for det første hader jeg læbestift, for det andet tror jeg ikke det rent æstetisk/skønhedsmæssigt kommer til at se særligt godt ud. Så det tøver jeg lige lidt med.


Det skal jo heller ikke gå hen og blive for teatralsk!


Men håber I kan følge mig derudover?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

5 kommentarer:

Erna sagde ...

For ved siden af alt det andet ville en sort læbestift virke for teatralsk? ;)

Personligt kan jeg heller ikke lide sort læbestift. Det gør læberne mindre fyldige og tit smitter det på tænderne.

Men hvis du virkelig gerne vil ud i sort helvede, så kan du sikkert købe det i Black No1 på Studiestræde.

Annika sagde ...

Ach soo! Love it all. Kan næsten ikke blive for teatralsk kan det?

Havde spøjse kontaktliner med styrke for 5-7 år siden. De var sorte med hvid spiral ind mod midten. INGEN kunne holde ud at kigge mig i øjnene, og de var især sjove at tage på i byen.

Så god fornøjelse!

Leoparddrengen sagde ...

@Erna:

Ja, det er jo en hårfin balance med det teatralske. På den ene side skal man jo undgå at gå i et med væggen, men man skal jo heller ikke virke som om man prøver at gøre opmærksom på sig selv.

Indtil nu har jeg måske været lidt for tæt på væggen, jeg tror med de nye tilføjelser jeg rammer balancen præcist. Og tror så læbestiften vil tippe over til den anden side. Men tror jeg lader det komme an på en prøve uden, og så vejer for eller imod.

Hvis der nu slet ikke er nogen der læger mærke til mig prøver jeg nok læbestiften - så har man også en undskyldning for at tygge skrå, der er alligevel ingen der kan se det.

Tak for tipper med shoppen.

[åh, alle disse overvejelser, suk]

Leoparddrengen sagde ...

@Inanna

Nå, så er det bare mig der ikke har kigget ordentligt før i tiden. De der med spiraler findes stadig - både i en sort-hvid og en rød-hvid version.

Jeg har også tænkt på nogle til mine andre dragter, men de koster en del, så vil lige prøve mig lidt frem først.

Jeg kunne da ellers forestille mig nogle andre steder end i byen hvor de kunne være sjove at have på - til jobsamtale, for eksempel ;)

Og tak :)

Erna sagde ...

Stakkels lille Leoparddrengen, jeg kan følge dig. Det er ikke let.

Men jeg har altid ment: heller en lille smule teatralsk, end at falde i med væggen.

Bare pas på, at der ikke bliver taget fejl af dig og en emo, nu du vil overveje det sorte ;)